• RSS
Lån Låntyper KKfast

KKfast - lån med fast rente


Lånets egenskaber

KKfast er et lån med fast rente, som kan tilpasses den enkelte låntagers behov med hensyn til løbetid, afdragsprofil og renteterminer i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser.

Rente

Renten fastlægges af KommuneKredit efter aftale ved lånets etablering for en del af eller i hele lånets løbetid. Såfremt renten kun er fastsat for en del af lånets løbetid, aftales renten på ny ved udløbet af den aftalte fastrenteperiode. Hvis man ønsker det, kan lånet også på dette tidspunkt ændres til en anden låntype. Rentetilskrivningsperioderne vil typisk være på 3 eller 6 måneder, men der kan også aftales kortere eller længere renteperioder.

Bidrag

Bidraget fastsættes løbende af KommuneKredit og udgør pt. 0,00 pct. Der beregnes p.t. ikke andre gebyrer eller provisioner.

Afvikling

Lånets afdragsforløb kan aftales individuelt. Typisk sker afviklingen som serie- eller annuitetslån. Ydelserne ligger fast i den periode, hvor renten er aftalt.

Kurs

Lånet udbetales til kurs 100. Der er således intet kurstab ved udbetaling.

Indfrielse

Lånet kan indfries til kurs 100 eller omlægges til en anden rente­type med 10 internationale bankdages varsel til udløbet af den periode, hvor renten er aftalt.

Lånet kan førtidigt indfries til markedskurs med normalt 10 internationale bankdages varsel og kan således ikke opsiges til kurs 100. Som udgangspunkt skal lånet indfries til overkurs, hvis renteniveauet er lavere end på optagelsestidspunktet. Omvendt vil lånet som udgangspunkt kunne indfries til underkurs, hvis renteniveauet er højere end på optagelsestidspunktet for lånet. Såfremt lånet ønskes nedbragt ekstraordinært, vil der ligeledes blive beregnet en over-/underkurs af det ekstraordinære afdrag.

Fordele

Ydelsen er kendt i hele den aftalte periode, og renten på lånet er upåvirket af renteændringer i markedet. Der er således høj budgetsikkerhed.

Risici

Man vil ikke få fordel af en eventuel faldende markedsrente.

Hvis man ønsker at indfri lånet før tid, vil det ske til markedskurs. Markedskursen beregnes af KommuneKredit. Kursen er afhængig af renteudviklingen.

Download brochure som PDF

 

Skriv til: Udlånsafdelingen

 

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
 


Telefon: +45 3311 1512
Telefax: +45 3391 1521
 


www.kommunekredit.dk
 
e-mail: kk@kommunekredit.dk
   


CVR-nr.: 2212 8612
EAN-nr.: 5790001265762
 

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
 


Telefon: +45 3311 1512
Telefax: +45 3391 1521
 


www.kommunekredit.dk
 
e-mail: kk@kommunekredit.dk
   


CVR-nr.: 2212 8612
EAN-nr.: 5790001265762