• RSS
Lån Låntyper Obligationslån fast

Obligationslån - lån med fast rente

 

Lånets egenskaber

Obligationslån er standardiserede lån med faste terminer. I forbindelse med lånets etablering udsteder KommuneKredit obligationer, der modsvarer lånets hovedstol. Lånet ydes i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser.
 

Rente

Hver obligationsserie har en fast nominel rente. Da obliga­tionerne normalt sælges til en kurs under 100, vil den effektive rente være højere end den nominelle rente.
 

Bidrag

Der er pt. fastsat et bidrag på 0,08% på obligationslån. Der beregnes p.t. ikke andre gebyrer eller provisioner.
 

Afvikling

De enkelte obligationsserier har faste løbetider, hvor der typisk erlægges ydelser to eller fire gange årligt. Lånets afvikling vil være afhængig af obligationsseriens vilkår og kan derfor ikke fastlægges helt så individuelt som for de fleste andre lån i KommuneKredit.
 

Kurs

Låntager kan ved lånets etablering vælge at sælge obligationerne eller at overføre dem til eget depot. Hvis KommuneKredit skal sælge obligationerne på vegne af låntager, overføres provenuet af KommuneKredit til låntagers bankkonto.
 

Indfrielse

Førtidig indfrielse kan ske gennem køb af den nødvendige mængde obligationer. Såfremt obligationskursen er over kurs 100, kan man opsige lånet til kurs 100. Varsel om indfrielse af obligationslån afhænger af vilkårene for den enkelte obligationsserie.
 

Fordele

Obligationslån kan med fordel optages, hvis der ønskes høj budgetsikkerhed for en lang periode, og hvis der er forventning om senere at kunne konvertere til en lavere rente (opnå rentebesparelse) eller konvertere til en højere rente (opnå lavere restgæld).
 

Risici

Provenuet afhænger af den kurs obligationerne kan sælges til. I forbindelse med indfrielse kan indfrielseskursen stige, hvis udbuddet af obligationer er lille.

Download brochure som PDF

 
 

Skriv til: Udlånsafdelingen

 

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
 


Telefon: +45 3311 1512
Telefax: +45 3391 1521
 


www.kommunekredit.dk
 
e-mail: kk@kommunekredit.dk
   


CVR-nr.: 2212 8612
EAN-nr.: 5790001265762
 

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
 


Telefon: +45 3311 1512
Telefax: +45 3391 1521
 


www.kommunekredit.dk
 
e-mail: kk@kommunekredit.dk
   


CVR-nr.: 2212 8612
EAN-nr.: 5790001265762