• RSS
Lån Om långivning Lån til selskaber og foreninger med kommunal garanti
Procedure for ansøgning om lån

 

Et selskabs eller en forenings lånoptagelse i KommuneKredit er altid betinget af, at en kommune eller en region stiller garanti eller hæfter som interessent for lånet.

 

Ønsker et selskab eller en forening at optage et lån hos KommuneKredit, skal der derfor tages kontakt til den kommune, hvori selskabet eller foreningen er hjemmehørende, med anmodning om garantistillelse for lånet. Beslutning om garantistillelse skal vedtages af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

 

Til brug for behandling af garantistillelsen i kommunen eller beslutning om lånoptagelse i selskabet, tilbyder KommuneKredit at udarbejde et forslag til hvordan finansieringen kan tilrettelægges.

 

Henvendelse til KommuneKredit vedr. låneforslag kan ske via mail til kunde@kommunekredit.dk og pr. telefon 33 11 15 12.

 

Selskaber og foreninger, som ønsker at optage lån  skal forud for lånoptagelsen være godkendt af KommuneKredit som låntager. Til det formål anmodes om følgende dokumentation:

 

  1. Kopi af låntagers senest godkendte og underskrevne vedtægter.
  2. Dokumentation for selskabets CVR-nummer. f.eks. CVR udskrift fra virk.dk.
  3. Dokumentation for udpegelsen af de underskriftsberettigede for låntager, f.eks. underskriftscirkulære, fuldmagt eller kopi af referat med konstituering af bestyrelse mv.
  4. Navn på låntagers pengeinstitut samt registrerings- og kontonummer.

En forudsætning for lånoptagelsen er også, at KommuneKredit kan godkende lånets formål og at lånoptagelsen er besluttet korrekt jf. vedtægterne. KommuneKredit yder kun lån til de anlægsudgifter, der er beskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets Lånebekendtgørelse eller i anden relevant lovgivning. KommuneKredit kan ikke yde lån til kommercielle og konkurrenceudsatte formål.

 

KommuneKredit  anmoder derfor ved etabling af lån om følgende dokumentation:

 

  1. Kort beskrivelse af låneformålet og de anlægsinvesteringer som skal finansieres.
  2. Kopi af låntagers beslutning om lånoptagelsen, f.eks. referat fra et bestyrelsesmøde, eller en generalforsamling mv. jf. selskabets vedtægter. Hvis beslutningskompetencen er delegeret til formand, direktion, økonomiafdeling eller andre, skal dette dokumenteres. Bemærk at de tegningsberettigede ikke nødvendigvis har beslutningskompetencen alene.
  3. Kopi af kommunalbestyrelsens/regionsrådets beslutning om garantistillelse. Alternativt et brev fra den eller de garanterende kommune(r) om den tiltrådte garantistillelse.

Låntager skal forud for lånoptagelsen beslutte hvordan finansieringen skal sammensættes. KommuneKredit rådgiver gerne om, hvilke lån, der bedst kan opfylde det aktuelle finansieringsbehov.

 

Før et lån kan etableres skal følgende være besluttet:

  • Hovedstol
  • Låntype og rentevilkår
  • Udbetalingsdato
  • Løbetid i antal år
  • Antal betalingsterminer pr. år, typisk 2 eller 4 terminer
  • Afdrag f.eks. annuitets- eller serielån
  • Evt. afdragsfri periode

 

Ved lån med fast rente eller fast basisrente, afgives mandat til KommuneKredit til at fastsætte rentesatsen i markedet, før lånet kan etableres.

 

Når der er truffet aftale om det konkrete lån og KommuneKredit har behandlet sagen, fremsendes lånedokumenterne pr. e-mail. Låntager udskriver selv dokumenterne og underskriver dem jf. låntagers tegningsreglerne og vedtægter. Derefter foranlediger låntager, at den eller de garanterende kommuner underskriver dokumenterne behørigt. Gældsbreve og kreditkontraker udstedt af KommuneKredit er omsætningsgældsbreve og de originale og underskrevne dokumenter skal derfor returneres med post. Det anbefales at dokumenterne forinden indscannes og sendes pr. e-mail til kunde@kommunekredit.dk.

 

Anmodning om lån skal ske skriftligt, gerne pr. e-mail til kunde@kommunekredit.dk.

 

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
 


Telefon: +45 3311 1512
Telefax: +45 3391 1521
 


www.kommunekredit.dk
 
e-mail: kk@kommunekredit.dk
   


CVR-nr.: 2212 8612
EAN-nr.: 5790001265762
 

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
 


Telefon: +45 3311 1512
Telefax: +45 3391 1521
 


www.kommunekredit.dk
 
e-mail: kk@kommunekredit.dk
   


CVR-nr.: 2212 8612
EAN-nr.: 5790001265762